En typisk dag i hundebørnehaven

Hos Positive Poter starter dagen i roligt tempo og med genkendelig struktur. Jeg henter hundene hjemme hos jer – ofte i samme rækkefølge – og hver hund har sin faste, trygge plads i bilen.
Det giver en god og forudsigelig start på dagen.

Når flokken er samlet, kører vi ud til min private, indhegnede naturfold med træer, stier, bakker og masser af dufte. Her kan hundene bevæge sig frit og møde hinanden på deres egne præmisser.

Jeg holder øje med stemninger og relationer, støtter op hvor der er brug for det, og guider energien, så alle hunde – uanset om de er hvalpe, voksne eller seniorer – kan finde ro, plads og social balance. Her er der plads til både de forsigtige, de mere frembrusende poter, og til dem, der har lyst til at inspicere hvert et græsstrå.

Vi går ture i samlet flok – nogle gange som en “silent walk” – en gåtur i stilhed, hvor hundene får lov at vælge tempo og retning uden nogen indblanding fra mig. Ingen krav eller forventninger til, om vi går til højre eller venstre, i lige linje eller zig zag.

Andre gange starter vi med fri leg og herefter små øvelser eller næselege – fx “Snuden brænder”, vores egen version af tampen brænder. Og indimellem sniger der sig også en omgang fælles pote-rundbold ind på programmet. Det er en af hundenes favoritter.

Noget der overrasker de fleste, er at ro er en vigtig del af dagen og noget vi aktivt tilvælger, fra den første åbne bildør til den sidste hund er hjemme.
Vi hilser, nusser og hviler i løbet af dagen og mellem aktiviteter, så dagen har et godt mix af tempo og pauser.

Struktur og variation

Jeg kan godt lide, at dagen har en vis struktur – for rutiner og gentagelser skaber genkendelighed og tryghed hos hundene. Min erfaring er, at hundene trives bedst, når der er en rar rytme i dagen – det skal være et afbalanceret mix af aktiviteter og pauser.

Dagens program afhænger af vejr, flok og dagsform, men kunne fx se sådan ud:

  • Ankomst på naturfolden
  • Tis- og poop-runde
  • Fri leg og bevægelse
  • Rolig gåtur i området
  • Kropskontrol og kontaktøvelser
  • Hjernegymnastik og snudeopgaver
  • Pause og restitution
  • Mere leg (for dem der vil)
  • Sidste tisse-tur
  • Opredning og snack i bilen
  • Hjemkørsel til dør – nu med hundebussen fuld af trætte poter og glade snuder.

Kontakt Positive Poter

Har du brug for at få din hund passet eller trænet? Så tag endelig kontakt via formularen.

Du kan også kontakte mig på telefon +45 77 22 00 30 eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Hunde